Testosteronmangel

Testosteronmangel er en tilstand, hvor mandens krop ikke længere producerer tilstrækkeligt af det mandlige kønshormon testosteron, hvorefter han udvikler mangelsymptomer. Det kaldes på lægesprog hypogonadisme.1

Hvad er testosteron?

Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i hele mandens liv – fraudviklingen til dreng under fosterstadiet og til udvikling og vedligeholdelse af mandlige fysiske og mentale egenskaber. Også kvinder producerer testosteron, men i meget lavere grad end mænd.2 En testosteronværdi under 8 nmol/L, kombineret med visse symptomer, kan betyde, at du lider af testosteronmangel. Det er mere almindeligt hos mænd, der er overvægtige, har type 2-diabetes eller lider af hjerte-kar-sygdom.

Testosteron under fosterstadiet

Allerede i 6.-7. uge udvikler fostret testikler, og i 8. uge er der fuldt fungerende testosteronproducerende celler i testiklerne. Nogle uger senere begynder testosteronproduktionen for at nå sin maksimale værdi omkring 12. uge, hvilket svarer til 50-60% af niveauet hos raske, voksne mænd. I denne fase styrer testosteronet kønsdifferentieringen til mandlige egenskaber med udvikling af indre og ydre kønsorganer samt strukturer i hjernen, som
styrer tanker og adfærd. Ved fødslen er testosteronproduktionen stoppet, men bliver i drengens første måneder midlertidigt aktiveret i testiklerne. Derefter går testosteronproduktionen atter i dvale, indtil drengen kommer i puberteten.3

Testosteron under puberteten

Når produktionen af testosteron begynder igen, indtræffer puberteten. Nu stiger testosteronkoncentrationen i blodet successivt, fra < 0,1 nmol/L til i 20-års alderen at nå voksenniveauer på 10-30 nmol/L.3 I denne fase begynder musklerne at vokse, hvilket resulterer i bredere skuldre og større armmuskler. Drengen begynder også at vokse i højden som følge af øget testosteronniveau – men også på grund af højere niveau af væksthormon. Også behåringen øges i form at kønshår og skægvækst.4 Samtidig begynder en udtynding af hårvæksten på hovedet – især ved tindingerne.5 Det forhøjede testosteronniveau gør også, at kønsorganet vokser, og seksualiteten plus kønsdrift vækkes til live.4 Visse effekter af testosteron er afhængige af hormonniveauerne mens andre, såsom væksten af penis og udviklingen af strubehovedet med en mørkere stemme, er permanente uanset eventuel testosteronmangel i fremtiden.

Testosteron i voksen alder

Som voksen har mandens krop brug for testosteron for at vedligeholde muskulatur, knogler, seksuel funktion og humør.6 Testiklerne fortsætter som regel med at producere både testosteron og sædceller hele mandens liv.2 Voksne mænd danner i gennemsnit 5-10 mg testosteron pr. døgn. Dermed findes der ingen ”mandlig overgangsalder”, da mandens kønskirtler, til forskel fra kvindens østrogen, ikke ophører med at danne testosteron. I takt med, at manden bliver ældre, reduceres testosteronproduktionen naturligt. Det er dog sjældent, at niveauet falder så meget, at det – sammen med andre symptomer – kan diagnosticeres som hypogonadisme.

Testosteronproduktionen styres af signaler fra to områder i hjernen, som kaldes hypofysen og hypotalamus. Processen begynder i hypotalamus, som danner GnRH (gonadotropin-frigørende hormon). Dette hormon regulerer produktionen af gonadotropinerne FSH (follikelstimulerende hormon) og LH (luteiniserende hormon) i hypofysen.7 FSH muliggør dannelsen af sæd, og LH stimulerer leydig-cellerne i testiklerne til at danne testosteron. Via blodet transporteres testosteronen derefter ud til alt væv i kroppen. Når testosteronen er kommet ud i kroppen, påvirker det blandt andet:

Hvad er testosteronmangel?

Testosteronmangel (hypogonadisme) kan udvikles gennem hele voksenlivet og skyldes ofte sygdomme som, direkte eller indirekte, påvirker testiklernes hormonproduktion. Tilstanden ses hyppigere hos mænd, der er overvægtige, har type 2-diabetes eller lider af hjerte-kar-sygdom.7 Om det er sygdommen, der forårsager testosteronmangel, eller om testosteronmanglen bidrager til udvikling af sygdom, er endnu ikke helt klarlagt. Disse lidelser ses hyppigere, jo ældre mænd bliver, hvilket betyder, at også testosteronmangel forekommer hyppigere i de ældre aldersgrupper. Totalt estimerer man, at ca. 100.000 mænd i Danmark er ramt.8-9

Testosteronmangel er hyppigere hos patienter, som har fx:
• Tumor i hypofysen
• HIV-infektion
• Moderat til svær KOL
• Osteoporose/lavenergifrakturer
• Kompliceret nyresygdom
• Type 2-diabetes
• Sygdom, der behandles med visse lægemidler (fx kortisonpræparater og opiater)

Forskellige typer hypogonadisme
Det er vigtigt at skelne mellem primær og sekundær hypogonadisme. Ved primær er årsagen i
testiklerne, og ved sekundær hypogonadisme har årsagen sammenhæng med hypofysen eller
hypotalamus i hjernen.7

Primær hypogonadisme
Ved primær hypogonadisme kan testiklerne ikke producere tilstrækkelig mængde testosteron,
hvilket blandt andet er et symptom ved kromosomsygdommen Klinefelters syndrom (et
X-kromosom for meget), hvilket rammer 1 ud af 500 drenge.10

Sekundær hypogonadisme
Sekundær hypogonadisme skyldes mangel på produktion af gonadotropinerne FSH og LH,
fordi hypotalamus og/eller hypofysen ikke fungerer korrekt.1 Det kan enten være medfødt eller
erhvervet senere i livet.

Eksempler på årsager til sekundær hypogonadisme:
• Forstyrrelser i hypofysens funktion pga. tumor, blødning eller infarkt
• Misbrug af opiater eller anabole steroier
• Alvorlig eller kronisk sygdom
• Strålebehandling af hypofysen

I takt med, at manden ældes, kan produktionen af testosteron falde. Enten sker det naturligt,
hvilket sker for de fleste mænd (op mod 80%), hvor produktionen forbliver på et sundt niveau.
Eller også falder det til et niveau under 8 nmol/L og kan da, kombineret med andre symptomer,
klassificeres som testosteronmangel (sent debuterende hypogonadisme).11

Symptomer på testosteronmangel
Almindelige symptomer hos midaldrende/ældre mænd er bl.a. nedsat seksuel formåen, nedsat
sexlyst, humørforandringer, muskeltab og øget fedtophobning.12

Symptomer, som kan kobles til testosteronmangel:
• Reduceret eller manglende sexlyst
• Impotens
• Reduceret forekomst af spontane morgenerektioner
• Nedsat fertilitet
• Reduceret kropshøjde og fakturer ved småskader
• Reduceret kropsbehåring og reduceret behov for barbering
• Brystvækst
• Reduceret muskelmasse og muskelstyrke
• Svedtendens og rødmen

Symptomer, som kan skyldes testosteronmangel:
• Reduceret energi, motivation og initiativ
• Nedtrykthed, depression
• Øget aggressivitet/irritabilitet
• Koncentrationsbesvær og dårligere hukommelse
• Øget søvnbehov, søvnforstyrrelser
• Øget mængde underhuds- og bugfedt
• Reduceret arbejdskapacitet fysisk og psykisk

Udredning og diagnose ved mistanke om testosteronmangel

Flere af ovennævnte sygdomme, kombineret med et testosteronniveau, som ligger under det
normale i forhold til mandens alder, er grundlaget for at stille diagnosen hypogonadisme. Det er
vigtigt at understrege, at lavt testosteronniveau alene ikke er nok til at stille diagnosen.

Under udredningen tages blodprøver, hvor man analyserer:
• S-testosteron
• S-SHBG (seksualhormonbindende globulin)
• S-LH (luteiniserende hormon)
• S-FSH (follikelstimulerende hormon)
• B-Hb (hæmoglobin eller blodprocent)
• S-PSA (prostataspecifikt antigen)
(S = serum)

S-testosteron tages om morgenen mellem kl. 7 og 10. Det er vigtigt, at patienten er fastende og udhvilet, da fødeindtag inden måling har vist sig at kunne mindske testosteronniveauet med op til 30%. Også stress og fysisk anstrengelse, såsom træning, kan give lavt testosteronniveau, og derfor skal det undgås, inden prøven bliver taget. Rygning og seksuel aktivitet kan på den anden side give midlertidigt forhøjet testosteronniveau. Et niveau over 12 nmol/L betragtes som normalt. 8-12 nmol/L ligger i en gråzone, som både kan være normal og under normal. Testosteronniveau under 8 nmol/L betyder formodentlig testosteronmangel.7

S-HBG er et transportprotein for testosteron, og det testes primært for at vurdere koncentrationen af frit (ikke-proteinbundet) testosteron i blodet.13

FSH/LH styrer testiklerne på den måde, at FSH kontrollerer sædproduktion, og LH kontrollerer testosteronproduktion. Forhøjede niveauer af LH og/eller FSH kombineret med lavt S-testosteron er tegn på primær hypogonadisme, hvilket betyder, at problemet er i testiklerne og ikke i hypofysen eller hypotalamus.13

Hb og EVF (mængden af røde blodlegemer og hæmatokrit) testes for at udrede, hvorvidt der er en kontraindikation. Testosteronbehandling kan nemlig øge antallet af røde blodlegemer og bidrage til øget risiko for hjerneblødning/blodprop i hjernen, hvis værdien er tæt på 50%.13

PSA-prøven kan vise, om patienten lider af – eller er på vej til at udvikle – prostatacancer, hvilket
er en vigtig information også i relation til udredning for hypogonadisme, da disse patienter ikke
skal have testosteronbehandling.11 Desuden undersøges også prostatakirtlen ved at lægen føler
på den med fingrene for at kunne bedømme, om der er tegn på udvikling af prostatacancer.7

Under den kliniske undersøgelse vurderes også kroppens form. Hvis en lidelse som Klinefelters er
begyndt tidligt, har patienten lange lemmer, brede hofter og små testikler.10

Behandling af testosteronmangel

Behandling af diagnosticeret testosteronmangel sker som regel med såkaldt HRT (hormonerstatningsterapi), hvilket indebærer, at kroppen får tilført testosteron for igen at komme tilbage til normalt niveau. Det kan enten
være transdermal behandling hver morgen med en hormongel eller injektionsbehandling intramuskulært ca. hver 12. uge.7

Transdermal gel påsmøres hver morgen på armene, maven, skuldrene eller lårene. En fordel med transdermal behandling er, at den afspejler den naturlige døgnrytme (højere niveau
om morgenen og lavere om aftenen).7 En anden fordel med gelbehandling er, at den er nem at stoppe, hvis man oplever bivirkninger, fordi stoffet er ude af kroppen dagen efter.

Injektionsbehandling gives som regel af en sygeplejerske hos lægen hver 10. til 14. uge.7

Opfølgning på behandling
Ud over testosteronniveau kontrolleres også PSA, Hb og blodtryk efter behandlingen er påbegyndt. I løbet af det første år foretages kontrollerne som regel efter 3, 6 og 12 måneder. Den kliniske effekt evalueres, og på baggrund af det samlede billede tager lægen beslutning om fortsat behandling.7

Hvor skal jeg gå hen, hvis jeg har mistanke om, at jeg lider af testosteronmangel?
Oplever du flere symptomer på testosteronmangel, kan du enten søge hjælp hos din praktiserende læge eller kontakte en privat klinik.

Testosteronmangel
Maria Markevind er en af de få kliniske sexologer i Sverige. Det vil sige, at hun er læge med speciale inden for sexologi. Derudover er hun specialiseret inden for psykiatri. Mange af hendes patienter med reduceret sexlyst og potensproblemer viser sig at lide af for lavt testosteronniveau.

Almindelige spørgsmål om testosteronmangel

Dr Franck Sky, der har specialiseret sig i mandens sygdomme, svarer på almindelige spørgsmål om testosteronmangel såsom: Falder produktionen af testosteron med alderen? Findes der en mandlig overgangsalder? Hvordan behandler man lavt testosteronniveau, og hvilket resultat kan jeg som patient forvente mig af behandlingen?

2020-02-DK-TES-030

1. Patienthåndbogen. Hypogonadisme. Hentet fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/koenshormonforstyrrelser/hypogonadisme/ 2020-02-19. 2. Netdoktor. Testosteron. 2014. (Hentet fra: https://netdoktor.dk/ordbog/hormoner_testosteron.htm 2020-02-21) 3. Guyton and Hall Textbook of Medical Physiology, 12th Ed. CHAPTER 80. Reproductive and Hormonal Functions of the Male (and Function of the Pineal Gland). 4. Patienthåndbogen. Drenge og pubertet. Hentet fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/vaekst-ogudvikling/drenge-og-pubertet/ 2020-02-21) 5. Sundhedsguiden. Medicinsk behandling af almindeligt mandligt hårtab. (Hentet fra: https://sundhedsguiden.dk/temaer/medicinskbehandling-af-almindeligt-mandligt-haartab 2020-02-21) 6. Rigshospitalet. Mangelfuld kønshormonproduktion. (Hentet fra: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/klinik-forvaekst- og-reproduktion/undersoegelse-og-behandling/Sider/mangelfuld-koenshormonproduktion.aspx 2020-02-21) 7. Fode M. et al. Sent debuterende testosteronmangel – Late onset hypogonadism (LOH). 2013. (Hentet fra: https://www.urologi.dk/sites/default/files/retningslinjer/testosteron_retningslinjer_210913_final.pdf 2020-02-21) 8. Dohle G.R. et al. EAU Guidelines on Male Hypogonadism. European Association of Urology. 2016. https://uroweb.org/wp-content/uploads/EAU-Guidelines-Male-Hypogonadism-2016-1.pdf (Haettu 2020-02-19). 9. Danmarks Statistik. 2020. Hentet fra: https://www.dst.dk/da/ 2020-02-19. 10. Patienthåndbogen. Klinefelters syndrom. (Hentet fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/arvelige-ogmedfoedte-tilstande/klinefelters-syndrom/ 2020-02-21) 11. European Association of Urology Guidelines. Male Hypogonadism. (Hentet fra: https://uroweb.org/guideline/male-hypogonadism/ 2020- 02-21) 12. Lægehåndbogen. Mandlig Hypogonadisme. (Hentet fra: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/mandlig-hypogonadisme/ 2020-02-21) 13. Stochholm K. et al. National Behandlingsvejledning om mandlig testosteronmangel (hypogonadisme). Hentet fra: http://www.endocrinology.dk/PDF/Testosteronmangel.pdf 2020-02-21)