Hvad er potensproblemer?

Potensproblemer er, når manden har svært ved at få rejsning eller svært ved at holde sin rejsning. Det kaldes også erektionsproblemer, impotens eller erektil dysfunktion.

De fleste mænd oplever i løbet af livet problemer med at få rejsning, og det er helt normalt. Potensproblemer kan føre til lav selvtillid og have en negativ påvirkning på forholdet til mandens partner.1 Potensproblemer optræder hos 5 % af 40-årige, 10 % af 50-årige og 20-25 % af mænd over 65 år.2 Det betyder at omkring 210.000 danske mænd har blivende potensproblemer.3

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem de forskellige typer potensproblemer. Ofte udarter det sig som erektil dysfunktion, der er en type potensproblem, som hovedsageligt skyldes forkalkning i de små blodkar, der findes i penis. En anden årsag til potensproblemer kan være lavt testosteronniveau i blodet, hvor både sexlysten og evnen til at få rejsning kan blive forringet.

Hvad sker der, når man får rejsning?

Først og fremmest spiller det mandlige kønshormon testosteron en vigtig rolle. Det gør, at manden kan føle seksuel lyst. Rundt om blodkarrene i penis er der muskelvæv, som normalt er trukket sammen.(1) I situationer, hvor sexlysten bliver trigget, sender hjernen nervesignaler til svulmelegemer og blodkar i penis.(2) Når det sker, frigives stoffet PGE1 (prostaglandin), hvilket igen øger frigørelsen af enzymet cGMP. Dette enzym får musklerne rundt om svulmelegemerne og blodkarrene til at slappe af.(3) Blodgennemstrømningen i blodkarrene stiger derefter kraftigt, så blodet strømmer ind i svulmelegemerne, hvilket gør penis stiv. Ved en fuld erektion øges blodtilførslen til penis med 50-60 gange sammenlignet med, når den er slap.

Ved seksuel ophidselse sendes nervesignaler til penis, og det medfører aktivering af to stoffer (PGE1/cGMP). Når det sker, fyldes svulmelegemerne med blod, og penis bliver stiv.

Hvorfor har man svært ved at få rejsning?

Potensproblemer kan have flere årsager:

  • Lavt testosteronniveau, som kan forårsage reduceret sexlyst
  • Reduceret blodgennemstrømning i penis pga. åreforkalkning
  • Neurologiske skader eller sygdomme
  • Endokrine sygdomme
  • Psykiske årsager
  • Operation i underlivet eller strålebehandling
  • Bivirkninger ved visse lægemidler

Lavt testosteronniveau, som kan forårsage reduceret sexlyst

Hvis testosteronniveauet er for lavt, kan manden opleve reduceret sexlyst,4 hvilket kan være en ud af flere årsager til, at hjernen ikke sender så stærke nervesignaler, som skal til for at kunne få erektion.

Reduceret blodtilførsel til penis pga. åreforkalkning

Reduceret blodtilførsel til penis pga. åreforkalkning kan føre til, at manden får svært ved at få rejsning. I disse tilfælde fungerer nervesignalerne fra hjernen, men da de små blodkar i penis er forkalkede, forringes evnen til at få erektion, fordi svulmelegemerne ikke kan blive fyldt med tilstrækkeligt blod.4

Neurologiske skader eller sygdomme

Neurologiske skader eller sygdomme, som fx rygmarvsskade eller MS, kan forringe evnen til at få rejsning, fordi nervesignalerne mellem hjernen og penis er brudt eller blot fungerer delvist. Man kan derimod stadig blive seksuelt stimuleret ved berøring og få en refleksmæssig rejsning.5

Endokrine sygdomme

Endokrine sygdomme, som fx diabetes, kan også medføre potensproblemer. Forhøjet blodsukker kan mindske den seksuelle lyst, og flere års dårlig blodsukkerkontrol kan give skader på nerver og blodkar. Det kan igen forringe blodtilførslen til svulmelegemerne og evnen til at få rejsning. Erektil dysfunktion er dobbelt så udbredt og indtræffer meget tidligere hos mænd med diabetes. 54% af alle mænd med diabetes har seksuelle problemer. Af disse bliver 89% ramt af erektil dysfunktion, men ved hjælp af god blodsukkerkontrol kan man forebygge potensproblemer.6

Psykologiske årsager

Psykologiske årsager som stress, uro, præstationsangst eller depression kan påvirke evnen til at få rejsning. En teori er, at aktiviteten i de dele af hjernen, som styrer sexlysten, mindskes eller aftager i forbindelse med stress, angst og depression. Præstationsangst kan handle om nervøsitet inden seksuel aktivitet med en ny partner, og seksuel præstationsangst er meget almindeligt.7 Depression er et mere dybtliggende problem, som ofte fører til reduceret sexlyst (libido) eller erektil dysfunktion oveni lavt selvværd, træthed og besvær med at spise og sove.

Risikoen for at få problemer med potensen øger med 39 %, hvis man lider af depression.8 Hvis årsagen til potensproblemer er psykologiske årsager, er de ofte forbigående og kræver derfor ingen behandling. Hvis problemet ikke forsvinder, bør man tale med sin partner og søge læge, som ved behov kan henvise til sexolog. Psykologiske årsager er mest udbredt hos yngre mænd.2

Operation i underlivet eller strålebehandling

Efter en operation, fx for prostatacancer, er det normalt, at man – især den første tid efter operationen – har det svært med sexlivet og mister evnen til at få rejsning. Nerverne, som styrer erektionen, ligger tæt på prostatakirtlen og kan tage mere eller mindre skade ved en prostataoperation.9 Genetableringen sker langsomt, nogle gange tager det op til flere år, hvor evnen til erektion løbende forbedres. Desværre er skaderne ofte så store, at de ikke kan hele, hvorefter evnen til erektion er permanent forsvundet. Jo ældre manden er, jo værre er udsigterne til, at erektionen kommer tilbage.10

Ved strålebehandling reduceres evnen til at få rejsning successivt. Får man oveni hormonbehandling i forbindelse med strålebehandlingen, forsvinder sexlysten også ofte, idet behandlingen blokerer produktionen af testosteron.11 Den genetablerer sig derimod efter 6-12 måneder, hvorefter sexlysten vender tilbage.

Bivirkninger ved visse lægemidler

Visse lægemidler, ofte mod hjerte-kar-sygdomme eller depression, kan forårsage impotens. Det er noget, som de fleste er opmærksomme på, når de begynder behandling med et nyt lægemiddel. Oplever man det, skal man tale med den læge, som har ordineret lægemidlet.5

Behandling af erektionsproblemer

Livsstilsændringer som regelmæssig motion, vægtreduktion og rygestop kan i visse tilfælde forbedre evnen til at få erektion. Mere end 70% bliver hjulpet af behandling med lægemidler, som kan gøre det lettere at få rejsning i forbindelse med seksuel ophidselse. Også seksualrådgivning og parterapi hos en sexolog kan være en del af behandlingen.

Første skridt ved behandling er at udrede og behandle de bagvedliggende årsager til potensproblemerne. Ud over livsstilsforandringer og psykologisk hjælp, er der forskellige lægemiddel-alternativer såsom:5

PDE5-hæmmere – tabletbehandling i forbindelse med seksuel aktivitet. Dette præparat forhindrer nedbrydningen af cGMP i svulmelegemerne, hvilket gør, at blodkarrene i penis udvides, så større mængde blod kan strømme ind og fylde svulmelegemerne. Behandlingen kræver seksuel stimulering for at virke.

PGE1-analoger – lokal behandling i form af creme, ureatrastift eller injektion. Disse præparater indeholder prostaglandin (PGE1), som findes naturligt i kroppen. De virker ved at udvide blodkarrene i penis og derigennem øge blodtilførslen til svulmelegemerne. PGE-analoger kan være et alternativ for mænd, som på grund af prostatacancer har få fjernet prostata og i forbindelse med operationen fået nerveskader, da behandlingen er lokal og ikke afhængig af nervesignaler til seksuel stimulering.

Hormonbehandling med testosteron – kan ordineres, når potensproblemerne skyldes manglende sexlyst pga. lav testosteronværdi. Gives som gel eller intramuskulær depotinjektion.

Erektionsproblemer kan være et tidligt advarselssignal om hjerte-kar-sygdom

Tre ud af fire mænd, som lider af potensproblemer, har en hjerte-kar-sygdom.12 Desuden har videnskabelige studier vist, at mænd, der lider af potensproblemer, løber 48% højere risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom,13 og at symptomer på potensproblemer kan optræde i gennemsnit tre år før, manden får symptomer på sygdom i kranspulsårerne.14 Årsagen til, at potensproblemerne viser sig tidligere er, at blodkarrene i penis er mindre i omkreds, end i resten af kroppen. Disse blodkar er derfor de første, som tydeligt bliver påvirket af åreforkalkning, hvilket medfører problemer med blodtilførslen til penis og dermed potensproblemer. Regelmæssig motion, vægttab og rygestop kan i visse tilfælde forebygge hjerte-kar-sygdomme og dermed forbedre evnen til at få erektion. Derfor er det vigtigt, at manden tager hånd om sit helbred, motionerer regelmæssigt og spiser sundt.

1. SundhedsLex. Potensproblemer (Erektil dysfunktion). (Hentet fra: https://www.sundhedslex.dk/potensproblemer.htm 2020-02-26). 2. Patienthåndbogen. Rejsningsproblemer, impotens. (Hentet fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/maend/sygdomme/seksuelle-dysfunktioner/rejsningsproblemer-impotens/ 2020-02-26). 3. Danmarks Statistik. 2020. Hentet fra: https://www.dst.dk/da/ 2020-02-26). 4. Netdoktor. Undersøgelser og diagnosticering af impotens. (Hentet fra: https://netdoktor.dk/rejsningsproblemer-impotens/undersogelse-diagnose.htm 2020-02-26). 5. Sundhedspanel. Impotens (Rejsningsbesvær). (Hentet fra: https://www.sundhedspanel.dk/sygdomme/impotens-rejsningsbesvaer/ 2020-02-26). 6. Diabetesforeningen. Seksuelle komplikationer hos mænd. (Hentet fra: https://diabetes.dk/diabetes-1/foelgesygdomme/seksuelle-komplikationer/seksuelle-komplikationer-hos-maend.aspx 2020-02-26). 7. Netdoktor. Psykiske årsager til impotens (rejsningsproblemer). (Hentet fra: https://netdoktor.dk/rejsningsproblemer-impotens/psyken.htm 2020-02-26). 8. Liu Q. et al. Erectile Dysfunction and Depression: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Sex Med 2018;15:1073e1082.(Hentet fra: https://doi.org/10.1016/j.jsxm.2018.05.016 2020-02-26). 9. Kræftens bekæmpelse. Seksuelle problemer hos mænd efter kræftbehandling. (Hentet fra: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/seksualitet/seksuelle-problemer/hos-maend/ 2020-02-26). 10. Kræftens bekæmpelse. Seksualitet efter behandling af prostatakræft. (Hentet fra: https://www.cancer.dk/prostatakraeft/at-leve-med-prostatakraeft/seksualitet-prostata-kraeft/ 2020-02-26). 11. Prostatakræftforeningen. Hormonbehandling. (Hentet fra: https://www.propa.dk/wp-content/uploads/2014/04/5.-Hormonbehandling-.pdf 2020-02-26). 12. Internetmedicin. 2019. Erektil dysfunktion. https://www.internetmedicin.se/page.aspx?id=215 (Hämtad 2020-02-27). 13. Dong et. al. Erectile Dysfunction and Risk of Cardiovascular Disease – Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies. Journal of the American College of Cardiology. Vol. 58, No. 13, 2011. 14. Montorsi F et. al. Erectile dysfunction prevalence, time of onset and association with risk factors in 300 consecutive patients with acute chest pain and angiographically documented coronary artery disease. Eur Urol 2003;44:360-4; discussion 364-5.